Graviditet

Hvornår kan jeg mærke at jeg er gravid?

Det er meget forskelligt hvornår den enkelte kvinde kan mærke for alvor at hun er gravid eller ej, og jeg vil lige starte med at sige det er helt normalt. Det betyder altså oftest ikke noget om du kan mærke om du er gravid eller ej i forhold til om gravidieten forløber som den skal.

Som tommelfingerregel mærker mange kvinder dog ofte tidligt i graviditeten at de har humørsvingninger, de græder lettere end før de blev gravide. Mange døjer også med ændringer i brysterne som ømhed, tyngde, øget følsomhed og mange kvinder oplever at deres menstraution udebliver.
Men der er også mange kvinder som slet ikke aner at de er gravide, og hvis deres menstruation ellers kommer som de forventer, vil de overhovedet ikke mistænke en graviditet.
Er du en af de kvinder som ikke ligger med hovedet i toilettet i løbet af dagen og som ikke skynder dig væk fra din din partner når han vil røre dine bryster, så forsøg at glæde dig over at du har det godt i din graviditet.
Tro mig, mange gravide misunder dig lige nu pga. du ikke lider som de gør (som du sikkert også misunder dem fordi de faktisk fysisk kan mærke ændringerne der sker med deres kroppe.) Det kan lynhurtigt ændre sig – nærmest fra dag til dag – og det gælder også den anden vej rundt hvis symptomerne på at du er gravid pludselig forsvinder.
Gravide er af natur ofte meget bekymrede og meget opmærksomme på de små forandringer der sker i-og med deres krop, og det er helt naturligt. Vores beskytterinstinkt overfor det lille nye liv som vokser i vores mave er høj allerede fra den spæde start i graviditeten. Og det er altså lige så normalt at være bekymret fordi du ikke mærker meget til graviditeten, som når du er nødt til at sygemelde dig fordi du mærker meget til ændringerne i din krop.

Hvad skal jeg gøre efter graviditetstesten er positiv?

Hvis du har fået en positiv graviditetstest vil jeg starte med at ønske dig tillykke – du er nemlig gravid og skal være mor.

De fleste kvinder vil starte med at dele nyheden med deres partner – den kommende far. Det er jo en stor nyhed, men uanset hvordan du selv har det, bør du forberede dig på at din partner – som måske ikke engang har haft en mistanke om at du er blevet gravid – kan reagere på en anden måde end du selv gør.

Læs resten af indlægget »

Vokser alle fostre på samme måde i graviditeten?

Man har bl.a. ved hjælp af ultralydsscanning kunnet konstatere at fostre udvikler sig på den samme måde i de første måneder af graviditeten. Det betyder at man ved ret præcist hvornår de forskellige organer, ben, øjne og meget mere udvikles og på hvilke tidspunkter.

Læs resten af indlægget »