Vokser alle fostre på samme måde i graviditeten?

Man har bl.a. ved hjælp af ultralydsscanning kunnet konstatere at fostre udvikler sig på den samme måde i de første måneder af graviditeten. Det betyder at man ved ret præcist hvornår de forskellige organer, ben, øjne og meget mere udvikles og på hvilke tidspunkter.

Senere i graviditeten kan fostre så vokse vidt forskelligt – dog inden for visse grænser.
Da babys organsystemer og resten af kroppen primært er færdigdannet allerede i slutningen af 1 trimester skal detaljerne på og i babys krop nu bare finpudses.
Derfor er den største forskel som babyer i graviditeten har deres vægt. Èt barn kan komme ud og veje 2700 gram mens et andet kommer ud og vejer 4600 gram.
Begge babyer er normalvægtige da de ligger inden for den vægtkurve som man forventer at barnet følger på sin egen måde, kun 10% af alle børn falder uden for disse vægtkurver, mens de resterende 90% ligger inden for kurven – i enten den ene eller den anden ende.
Hvem ved måske kommer dit barn ud af livmoderen med en fødselsvægt som ligger præcis midt på vægtkurven. Det kan kun tiden vise.

Kan ikke kommenteres.